Værdier i VoA

Det forpligtende fællesskab
VoA er et fællesskab, hvor vi har en ægte lyst til at yde vores ypperste. Vi tror på, at vi sammen skaber noget smukt og meningsfuldt, som rækker ud over den enkelte sanger.
Plads til personlig udvikling
Her støtter vi hinanden i at udfolde og udvikle os – både musikalsk og personligt. Vi skaber rammerne for, at hver sanger kan vokse i et trygt og inspirerende miljø.
Tryghed og gensidig respekt
Vi prioriterer et trygt fællesskab med plads til alle. Vi forpligter os til at lytte til hinanden og håndtere uenigheder med respekt og åbenhed.
Ambition og passion i balance
Vi forener passion med ambition og professionalisme med sangglæde. Vores mål er at nå vores fælles musikalske ambitioner, uden at vi nogensinde mister det sjove ved at synge sammen.
Ansvar og ærlighed
Vi forventer, at vi møder op til tiden og bidrager aktivt. Samtidig værdsætter vi konstruktiv og ærlig kritik, da det hjælper os med at udvikle os både organisatorisk og musikalsk.